Oliver Hundebøll. Foto: Martin Ballund

Topresultat af Silkeborg-spiller

Silkeborg-spilleren er sikker på at spille DP World Tour til næste år efter en femteplads i Hero Open i Skotland

GOLF Oliver Hundebøll fra Silkeborg Ry Golfklub fik søndag en fornem afslutning på en DP World Tour-turnering i Skotland.

Her gik den 23-årige golfspiller finalerunden i Hero Open i fem slag under par. Det resulterede i, at Hundebøll sluttede på femtepladsen i samlet 18 slag under par.

Med den fine placering er 23-årige Oliver Hundebøll sikker på et få et DP World Tour kort til næste år via Challenge Touren, hvor det i denne sæson er blevet til flere gode placeringer.

Søren Kjeldsen var ét slag bedre end sin yngre landsmand på søndagens 18 huller. Det betød, at golfveteranen hoppede op på syvendepladsen. Den 47-årige nordjyde sluttede i 17 slag under par.

Amerikanske Sean Crocker vandt Hero Open i 22 slag under par.

Christoffer Bring og Jeff Winther var også med i weekendens finalerunder i Skotland. Bring sluttede ligesom Oliver Hundebøll og Søren Kjeldsen også flot af med en runde i seks slag under par.

Det sendte Christoffer Bring op på en delt 22.-plads i den endelige stilling i 12 slag under par.

Jeff Winther sluttede i 10 slag under par på en delt 41.-plads. /ritzau/