Kasper H. Jensen kunne igen juble over en sejr. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Birch-team vandt også på Jyllandsringen

Kasper H. Jensen snuppede sejren i finalen, hvor Gustav Birch blev treer

MOTORSPORT Succesen fortsætter for det nystartede Silkeborg-team GMB Motorsport.

Søndag blev det til en finalesejr i TCR Denmark i sommerløbet på Jyllandsringen, da Kasper H. Jensen fra GMB Motorsport sejrede i suveræn stil foran Philip Lindberg og G>MB-køreren Gustav Birch, der var i hård kamp om andenpladsen.

Dermed har det lokale team, der drives af Silkeborg-erhvervsmanden René Birch, fået sejre i alle tre afdelinger af årets TCR Denmark-serie.

- Det endte med at at blive en rigtig god weekend. Vi fik points i alle heats, fortæller Kasper H. Jensen, der ud over sejren fik en anden- og en tredjeplads i de to første heat.

Mike Halder snuppede sejren i både første og andet heat, men måtte tage til takke med en fjerdeplads i finalen.

Indlæser debat