De fleste dage står der danske fans ude foran Danmarks VM-træningsanlæg og venter i varmen. De får autografer og fotos med de danske spillere.

BILLEDSERIE: Landsholdets første tid i Qatar

Landsholdets første tid i Qatar har budt på akklimatisering, træning, debat om anførerbind og en 0-0-kamp.

DOHA Fodboldlandsholdet har været i VM-værtslandet Qatar siden tirsdag 15. november.

Spillerne træner dagligt i temperaturer mellem 25 og 30 grader på deres træningsanlæg i ørkenen uden for Doha. Anlægget er peppet op af DBU til lejligheden.

Holdet bor selv et kvarters kørsel længere ude i ørkenen på Retaj Salwa Resort & Spa. I modsætning til de hold, der er indkvarteret i de mange skyskraberhoteller i Doha, kan de danske spillere gå rundt i det fri.

På fodboldbanen har VM-slutrunden været en begrænset succes indtil videre. Danmark spillede 0-0 i tirsdagens premierekamp mod Tunesien, og Thomas Delaney er meldt ukampdygtig til resten af slutrunden.

Danmarks VM-slutrunde kan få sin ende allerede 30. november, men Danmark kan fortsat også nå VM-finalen 18. december.

/ritzau/

VM 2022: De danske træningsfaciliteter under slutrunden i Qatar Landsholdets træningsanlæg ligger klos op af en stor vej i ørkenen uden for Doha. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
VM 2022: Dansk træning i Doha På træningsbanen er der ofte højt humør. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
VM 2022: Danmark træner før gruppekamp mod Tunesien Det hænder dog også, at der bliver fundet mere alvorlige miner frem. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
VM 2022 gruppe D: Danmark - Tunesien Der har været stor debat om One Love-anførerbindet før og under VM. Danmark spiller ikke som ønsket med anførerbindet. Det skyldes truslen om en sportslig sanktion fra Fifa. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Wcup Denmark Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt bar regnbuefarver under Danmarks første VM-gruppekamp mod Tunesien. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
VM 2022 gruppe D: Danmark - Tunesien Spillemæssigt var VM-premieren en frustrerende omgang. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
VM 2022 gruppe D: Danmark - Tunesien Danmark måtte nøjes med 0-0 efter denne kæmpe afbrænder af Andreas Cornelius. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
VM 2022 gruppe D: Danmark - Tunesien Desværre bød åbningskampen også på en skade til Thomas Delaney. Han er ukampdygtig resten af slutrunden. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
VM 2022: DBU holder pressemøde i Qatar På et hasteindkaldt pressemøde stillede DBU-ledelsen onsdag op for at give deres syn på forløb omkring One Love-anførerbindet, unionens holdninger til Fifa og flere andre emner. Landstræner Kasper Hjulmand skal bruge sin taletid i medierne på at snakke om fodbold fra nu af. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
VM 2022: Det danske landshold møder pressen 2-3 landsholdsspillere er dagligt til rådighed for pressen. En enkelt eftermiddag blev der dog givet længere tid til, at en håndfuld spillere på skift kunne svare på spørgsmål i løsere rammer på spillerhotellet. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
VM 2022: Dansk træning Landstræner Kasper Hjulmand har rigeligt at tænke på inden Danmarks næste kamp mod Frankrig. Hvordan skal Thomas Delaney erstattes? Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indlæser debat