Stefan Teitur Thordarson. Foto: Martin Ballund

SIF-spiller udtaget til EM-kvalifikationskampe

Fodbold SIF-spilleren Stefán Teitur Thórdarson er igen udtaget til det islandske A-landshold. Midtbanespilleren er i forvejen noteret for 15 A-landskampe og et enkelt mål, og han kan nu øge de tal.

Han får chancen, når Island i næste weekend spiller kvalifikationskampe frem mod EM 2024 mod Bosnien og Liechtenstein i henholdsvis Zenica og Vaduz.

Otte spillere fra Superligaen er udtaget til kampene for Island.

Der er også mulighed for SIF-islæt, når det norske U20-landshold spiller to testkampe mod Italien og Rumænien - begge i Stavanger, da Robin Østrøm er udtaget. Han har i forvejen spillet to kampe og scoret et enkelt mål for det norske U20-landshold - og i øvrigt også spillet fire U21-landskampe med et enkelt mål til følge.

Indlæser debat